I udstillingen Den lille regn i børnebiblioteket på Greve Bibliotek kan de mindste børn og deres voksne besøge et sødt og skønt univers. Her bliver man budt velkommen til en blød og sanselig bakketop, hvor det kribler og krabler både inde og ude.
Børn i alderen 2-6 år og deres voksne kan servere vafler og hindbærbrus til vennerne i skoven, når de søger ly for regnens tunge dråber. Man kan blive myre, hare eller ræv og så er der gemmesteder, vandpytter og en masse små dyr og sager at finde under bladene i skovbunden.
Man kan også være kreativ og farvelægge en ballon, et blad og en regndråbe, som I er velkomne til at tage med hjem eller udstille i biblioteksrummet.
Udstillingen er baseret på bogen Den lille regn af forfatter Birgitte Krogsbøll. Illustrator Lena Nicolajsen har lavet illustrationerne hertil og har også lavet skabelonerne til udstillingens elementer. Den er en del af Fang Fortællingens samlede univers.
Drop in, det er gratis!
